Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Sang og koncert i Svallerup Kirke

Dato
Lørdag d. 28. maj 2022, Kl. 10:30 til kl. 14:30
Sted
Svallerup Kirke, Svallerup Bygade 3, 4400 Kalundborg

SANG DAG I SVALLERUP

Lørdag d. 28.maj 2022 kl. 10.30 - 14

Kl. 10.30 FÆLLESSANG og Frokost i Sognehuset.

Kl.13 KONCERT i Svallerup kirke

ved TRINE KALDRASTØYL med venner

Vel mødt til en dejlig dag

Det er gratis og kræver ingen tilmelding

Vi elsker at synge i Svallerup. Derfor var vi også hurtigt ude, da 19. udgave af Højskolesangbogen udkom i 2020. Den blev købt ind under nedlukningen, og derfor har vi ventet med glæde, indtil vi kunne tage den i brug. Vi har allerede afholdt en sangeftermiddag, og nu indbyder vi til en sangdag lørdag d. 28.maj kl. 10.30 -14.00. Vi skal dog ikke selv synge hele dagen, men vi starter om formiddagen med fællessang i Sognehuset i Svallerup. Det er sognepræst Tina Salling, der sammen med organist Marianne Larsen lægger programmet, og vi får besøg af vores tidligere kirkesanger Pia Christensen, der vil synge for.

Men hvad karakteriserer så 19.udgave? I forordet skriver sangbogsudvalget, at Højskolesangbogen ”må tilstræbe sig at være i øjenhøjde med tiden”. Ikke bare som en afspejling af tiden, men ved at forbinde nutiden med fortiden. Derfor indeholder den som vanlig en blanding af nye og gamle tekster og melodier. Et af de krav, som man havde til den nye Højskolesangbog var, at kvinderne skulle repræsenteres bedre, hvilket må siges at være blevet taget alvorligt. Der er ca. 30 nye (og ældre) kvindelige forfattere og ca. 20 kvindelige komponister med. Stærkest repræsenteret er salmedigterne Iben Krogsdal og Lisbeth Smedegaard Andersen. Derudover er både Kim Larsen og Halfdan Rasmussen blevet repræsenteret med hver fire nye sange. Så der er nok at tage fat på. Det bliver dejligt at synge sammen.

Efter frokost går vi til koncert i Svallerup kirke med Trine Kaldrastøyl. Hun er kendt på egnen, og vi glæder os til at byde hende og hendes venner velkomne endnu engang I Svallerup kirke. Har du ikke lyst til at komme og synge om formiddag, så er du også velkommen til at komme til koncerten, som starter kl. 13 og varer en times tid. Trine Kaldråstøyl vil synge klassiske sange, samt sange fra den danske sangskat.

Så hvis du elsker at synge og kan lide at gå til koncert, så er der mulighed for begge dele i dit lokalområde lørdag d. 28. maj i Svallerup.

Vel mødt til en festlig dag.

Tina Salling