Forside

Opdateringer vedr. Folkekirken og tiltag i forbindelses med Corona virus.

Link til Folkekirkens hjemmeside med aktuelle nyheder Klik her

Sårbarhedens kraft.

 – prædiken til 4.s.e.trinitatis 2020

Af sognepræst Tina Salling

 

Sangeren Leonard Cohen er berømt for ordene: “There is a crack, a crack in everything. That´s how the light gets in,”

Der er en brist ved alting - en svaghed, en sårbarhed, hvor lyset kan slippe ind.

Det guddommelige kan komme ind, hvor noget er gået i stykker, kunne man også sige. Hvor vi viser vor sårbarhed – vore svage sider.

Jeg maler gamle havemøbler i øjeblikket. De har været i familien eje fra førend jeg blev født. Så al den tid, jeg har levet, har jeg og min familie siddet i de stole. Jeg har lært at spise jordbær og stegte ål på de stole. Min afdøde far har siddet der. Og gode venner af familie, der er døde og borte. Nu maler jeg dem i håb om at næste generation i min familie vil overtage og bruge møblerne.

Møblerne er ikke perfekte og det er kæmpestort arbejde at male dem, da det er tremmemøbler, men i deres uperfekthed er de alligevel helt perfekte med den familiehistorie.

Og sådan er det også med os mennesker. Vi er også helt perfekte med vore skrammer og sår. Selvom vi ofte har travlt med at vise vores perfekte liv i billeder på Facebook og Instagram. Vi har desværre fået lavet os en kultur, hvor der er mere prestige i at være stærk og tåle modgang end at trække stikket og sige, nu har jeg brug for ro. Jeg står lige af ræset i en periode – det er kun stærke mennesker, der kender sig selv, der tør sige det højt.  Ofte så venter vi til det er for sent, så gør vi det af nød, fordi kroppen sir fra i stress og overanstrengelse. Men hvad om vi turde vise, at en gang imellem er vi flade, trætte, uperfekte, det hele roder hjemme og der er meget vi ikke når. Hvad med om det var helt i orden og ikke flovt?

Hvad med om vi turde elske vor egen største fjende? Nemlig os selv, når vi går rundt og bilder os ind at vi skal være supermænd og superwomen alle sammen.

Den tidligere biskop i Norge Per Arne Dahl har netop skrevet bogen ”Sårbarhedens kraft.”  Den er en meget interessant kommentar til vor tid. Og den er meget troværdig, fordi den udspringer af dyrekøbt erfaring. Biskoppen blir pludselig døv på det ene øre efter en ubehandlet betændelse ved sneglen i øret. Og da han fortsætter med at arbejde og blir overanstrengt, ryger hørelsen på det andet øre. Til et møde med landets andre biskopper. Han kan ingenting høre. Han må række hånden i vejret og signalere situationen. Han synes det er flovt og tænker- gad vide hvad de vil sige. De andre biskopper rejser sig, kommer hen til ham og ber Gud om hjælp i hans sårbarhed. De velsigner ham og lægger hånd på hans øre. Per Arne kan intet høre, men kan fornemme kraften og blir meget glad for deres reaktion. Han blir set. Han blir anerkendt i hans sårbarhed. Og hvad er der andet at gøre end at be´ Gud om hjælp og styrke, når man er sårbar. Og her var biskoppen endda så heldig, at andre så ham og hjalp ham. Sådan er det desværre ikke altid.

Sårbarheden er ellers et fælles menneskeligt vilkår. Man kan ikke leve uden at få sårmærker. Guds historie om hans komme til os, er en historie om sårbarhed. Allerede i Esajes bogen står der: “ Ved hans sår har vi fået lægedom. “ Det er Jesus Kristus, som Esajas allerede profeterer om. Jesus viste os sin sårbarhed flere gange – vi læser, at han græd og vi læser, at han bad om, at fremtiden kunne blive en anden end død og kors, dengang han lå på knæ i Getsemane have.  

”Tag dit kors op, og følg mig”, sir Jesus til sine efterfølgere – til os. Hans kors blev en ny vej for alle mennesker – venner og fjender.

Det er den nye vej, som anvises os i kristendommen. Og det er en helt anden vej end den herskende kultur med ”survival  of the fittest” eller ”vind eller forsvind” og smukke overfladiske billeder på Facebook.

Så hvis din største fjende i bund og grund er dig selv, så husk at du skal elske din næste som dig selv, og du skal elske din fjende. Du skal stå ved det hele. For når du gør det, så blir sårbarheden en styrke, som gir kraft til, at du kan være med det, der nu engang er, og at du kan møde andre mere ligeværdigt i samme situation. Men pas også på derude, for der er hajer i farvandet omkring dig. Andre mennesker, der ikke kan tåle, at du viser din sårbarhed. Andre, der lever efter devisen om at man skal være stærk – koste hvad det vil. Sådan en kultur findes både på arbejdspladser og inde i folk. Og hajer bider som sagt når de lugter blod – når du viser din sårbarhed. Det viser sig i ligegyldige og ubrugelige bemærkninger om at du bare skal tage dig sammen og komme videre. Men nej, det virker ikke. Lad være med at bringe andre til fald med de ord. Bliv derimod hos mig, når jeg har brug for det. Sid ved mig, mens sorgen nager mit sind og min krop. Bliv hos mig, når jeg er syg. Hjælp mig, når jeg tørster og er sulten.

Kun på den måde er vi sammen i livet - sådan som det nu udspiller sig lige her, hvor vi er. Erkend og se dit liv som det er, og ikke som du troede det ville blive. Heri ligger en sandhed, som kan gøres os frie, sir den tidligere norske biskop. Denne sandhed viser Jesus Kristus os og Gud, der lover at være med alle dage indtil verdens ende – i vor sårbarhed og i det liv, som vi nu får. Vi bæres altid af Gud, når vi ikke selv magter at gå vejen – det er jeg overbevist om, og tør vi be om hjælp, så er vi ikke hjælpeløse, selvom det måske føles sådan. Men det er det første skridt på vejen – at be en bøn om hjælp eller ringe til en ven.

Så overvind din værste fjende, som ofte er dig selv – og vis din sårbarhed, så lyset kan komme ind i sprækken.  

AMEN.

DE 10 BUD ifølge Sundhedsstyrelsen:

1. Kære kirkegænger. VELKOMMEN TILBAGE.

2. Sprit dine hænder af, både når du går ind og når du går ud.

3. Vi skal synge sammen – derfor skal I sidde med 2 meters afstand til hinanden. Folk, der bor i samme husstand må gerne sidde sammen.

4. Vi bruger salmebøgerne – har delt dem i to bunker, så der altid går 48 timer imellem brug. Men overvej at tage din egen salmebog med næste gang.

5. Der er ingen altergang – vi fejrer en gudstjeneste med 4 salmer.

6. Præsten står på gulvet og prædiker.

7. Ellers er alt ved det gamle, ”tror” vi.

8. Der er ingen kirkekaffe bagefter, men vi må godt stå og tale sammen f.eks. udenfor i det gode vejr.

9. Gå ind og find din plads og husk 2 meter til de andre, der også har glædet sig til i dag. Huskede du at spritte?

10. ”Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, er jeg tilstede” – citat Jesus.

Ophavsret: