Forside

Svallerup Menighedsråd inviterer til orienteringsmøde tirsdag den 10. maj kl 19:00 i sognehuset, Svallerup Bygade 3, 4400 Kalundborg

• Opstartsfasen på indvendig kalkning
• Hvordan bliver indretningen, med evt. ny døbefonten ?
• Ansøgning om nedrivning af forpagterbolig.

Udviklingsplan for Kirkegården

• Der er sidste år etableret lys på kirken og kirkegård.

Kaffebord

Det forestående menighedsrådsvalg

• Det forestående menighedsrådsvalg med følgende formelle dagsorden:

Dagsorden for orienteringsmødet:

• Velkomst ved menighedsrådet.
• Valg af dirigent.
• Orientering om arbejdet i den forløbne funktionsperiode og orientering om det kommende menighedsråds opgaver.
• Visioner, ønsker og ideer til det kommende menighedsråd. Oplæg ved menighedsrådet og debat.
• Redegørelse for det seneste års regnskab samt det kommende års budget.
• Orientering om datoer og regler for opstilling og valgforsamling, og orientering om muligheden for at udløse afstemningsvalg.
• Oplysning om antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet.
• Foreløbigt overblik over, hvem der eventuelt er interesserede i at opstille som kandidater og stedfortrædere på valgforsamlingen i september.

Svallerup Menighedsråd

Ih, hvor har vi savnet det – at mødes og synge de elskede højskolesang. Nu må vi heldigvis igen, og vi har indkøbt den nye Højskolesangbog, som vi skal synge efter. Dog bliver det de kendte gamle, som vi starter ud med.

Tirsdag d.26.april kl. 14 synger vi forårssange i Sognehuset. Marianne Larsen er ved klaveret. Vores nye kirkesanger Anne Dahl synger for, og jeg har lagt programmet og annoncerer numrene.

Lørdag d.28. maj har vi et lignende arr, som vi havde i efteråret. Vi mødes i Sognehuset til kaffe kl. 10.30. Synger i en times tid, hvorefter der er frokost, inden vi går over i kirken, hvor den lokalkendte sanger Trine Kaldrastøyl vil give koncert kl. 13 i en times tid.

Tirsdag d. 21.juni kl. 14 synger vi midsommersange og sommersange i Sognehuset. Besætningen er den samme som tidligere.

Hvis du er i tvivl om hvorfor vi skal synge, så læs Tina Sallings prædiken til Mariæ bebudelsesdag, som var d. 3. april:

Evangeliet til i dag er en lovsang – jomfru Marias lovsang. Det at synge er en helt særlig evne, vi mennesker har, som rummer en enorm styrke og kraft – både når vi er glade og når vi er kede af det og når vi bliver overrumplet – som Maria jo blev da, hun fik bud fra englekor om at hun skulle føde Guds søn.

At synge er noget vi kan meget tidligt – små børn synger tidligt – nynner ord, som de ikke aner hvad betyder, og måske er der også andre end mig, der har sunget med på Abbas engelske sang, inden vi kunne sproget. Vi kunne bare ikke lade være. Og jeg bliver rørt, når jeg på plejehjemmet oplever, at folk, der har mistet talens brug, sagtens kan synge, hvis det er en gammel sang, som de lærte, inden de blev ramt af f.eks. en hjerneblødning.

Sangen trænger sig på. Sangen vil ud. I glæde og i sorg. Ved overraskelser og i hverdagen.

I DK har vi en helt unik sangtradition – holdt i hævd af den blå højskolesangbog, hvori der står både salmer og sange. Højskole sangbogen blev skabt bevidst i et forsøg på at skabe landet indefra – efter at vi havde tabt en masse land til både Sverige og Tyskland. Og i stedet for at gå i krig igen for at vinde det tabte tilbage, så var der nogle dygtige visionære folk, der skabte højskolerne, andelsbevægelsen, opdyrkede heden og sang sange. 

Hvad udad tabes skal indad vindes, sagde vi i DK, og jeg kan kun sige, at gid Putin havde sagt det samme.

Maria bliver overrumplet, da hun får at vide at hun skal føde Jesus barnet. Og ja, hun var jomfru, og hvem tror på en jomfrufødsel, sidder der måske en eller anden og tænker. Straks prøver vores såkaldt sunde fornuft sammen med en god portion bedreviden at overdøve Marias lovsang: for hvordan kan en jomfru blive gravid? Hertil er kun at svare: at vi ikke kan forklare det uforklarlige. Begynder vi på det, så ødelægger vi hele budskabet: nemlig at for Gud er alt muligt. Det er det Biblen handler om – kort fortalt – at for Gud er alt muligt. Fra først til sidst – fra skabelsen til opstandelsen – og her ligger fødslen så et sted ind imellem.

Og det er ikke en forklaring – det er en forkyndelse – en forkyndelse af et håb, der lyder til os, der tvivler - os, der er sorgfulde - os, der kæmper for livets opretholdelse – for det er netop lige der, når vi udfordres i livet, at vi har brug for at høre, at for Gud er alt muligt – der er nemlig altid håb om forandring – for både dig og mig. 

Og derfor blev den almægtige Guds søn født som et hjælpeløst barn for at blive ét med alle hjælpeløse på jorden og det uden betingelser. For kærlighed er altid uden betingelser. Og døden på korset og opstandelsen er ligeså uforklarlige ting, som jomfrufødslen, men for Gud er alt muligt. Og det hele sker for vores skyld. Det hele sker for at glæde os mennesker. For at få os tilbage til paradisiske tilstande igen. Til der, hvor vi ikke skal slide for føden, og hvor der ikke er krig og ufred.

Det er det, jeg er sat til at forkynde for jer. Et håb, der kan hjælpe os i trængte tider – til daglig – i glæde og i sorg – i fortvivlelse og i forbavselse.

Og hvis I ikke helt ved, hvordan I skal reagere på det, så syng med på det salmer, som jeg har valgt til i dag. Syng af hjertens lyst og af fuld hals. Med det næb du nu har fået.

Med en udtryksform, som har reddet folk og lande i tidens løb.

I højskolesangen Julies sprog, står der, ”at det er lettest at holde et folk i skak, som slet ingen sange har.”

Derfor – ”syng dine sange igen og igen”, som Dalton brødrene skriver i en sang, de har skrevet (Lilholt, Olsen, Madsen)

Og det er ikke uden grund:

”Hvis du var sorgfuld og modløs og træt

så var en sang ej for god

måske blev dit sind aldrig lyst eller let

men sproget var det du forstod.” står der i Julies sprog, som er en fødselsdagssang skrevet til en 75 års fødselsdag af Benny Holst.

”For friest er dit åndefang, når dybt du drager det i sang, så højt i sky det klinger.”

De ord har vi lige sunget i den første lovsang her i dag.

Det særlige ved lovsangen – det er at den befrier os – og da den første forskrækkelse havde lagt sig - fandt Maria sig til rette med sin store opgave ved at bryde ud i sang.

For vi har altid en mulighed for at ændre vor egen tilgang til de ting, der tilstøder os i vores tilværelsen, og Maria valgte altså at bryde ud i sang. 

Det, der hændte hende var ikke en del af en karriereplan eller livsplan – det var tværtimod ret rystende dengang at skulle være enlig mor med Josef som papfar eller bonusfar. Men for Gud er alt muligt. Og Maria valgte at tage sin skæbne på sig. Hun sagde ja, så lad gå. Jeg tar opgave på mig. Løser den så godt jeg kan. Din vilje ske. Ikke min, men din. Lad mig leve i bundethed til den opgave, du lægger på mine skuldre. Lad mig bære Guds barn, lad mig føde Guds søn, der skal forkastes af verden og hænge på et kors.

Puh ha, tænker vi – hvor er hendes valg og selvbestemmelse henne? Alt det som vi nu til dags tar som en selvfølge efterhånden. Skab dit eget liv. Vælg hvad du vil. Alle har lige muligheder osv. osv.

 Ikke noget at sige til at mange føler sig overbebyrdede tænker jeg. For er det ikke netop i bundetheden til nogen og noget, at vi eksisterer? At vi bliver til som mennesker? Fordi der allerede ligger en mening i det bundne forhold. En mening, som vi kan leve af og leve på.

For en opgave og en skæbne har vi alle – Maria og os: vi er bundet til vor Gud og vor næste – i en forpligtigelse på at lade alle de goder og al den kraft og styrke, som vi har modtaget fra Gud blive til glæde og gavn for andre end os selv. For sådan lykkedes Maria og sådan kan også vi lykkes i det liv, vi har fået. AMEN.